Bogens tilblivelse

Økonomi og produktion af bogen

BOGENS TILRETTELÆGGELSE  og tilblivelse

Kvalitet, kreativitet og økonomi. En umulig cocktail?

En bog handler også om:

1) Hvilken type papir skal vælges? Er det en BØRNEBOG, kan man vælge glittet papir der tåler børnefingre. Er det en UNDERVISNINGSBOG eller opgavebog, er ubestrøget papir en god løsning, da det er nemt at skrive på med blyant eller farveblyanter. Papiret i en ROMAN må ikke være for hvidt; der er som regel meget tekst og mange sider - det generer øjnene at læse for længe på hvidt papir. Men er der tale om en KUNSTBOG hvor farvebilleder skal gengives med stor detaljeringsgrad, er der muligheder fra papir der er meget glansfuldt over matbestrøget, men hvor kvaliteten af billederne stadig er optimal.

 

2) Hvordan skal bogen indbindes? Skal den være indbunden/hardcover eller en almindelig omslagsbog/softcover. Med eller uden flapper? Skal den garnhæftes eller limes? Det afhænger af hvordan bogen skal bruges. Regner man med at den skal læses en enkelt gang og derefter op og stå på hylden, vil man ofte vælge en limet omslagsbog, men hvis det fx er en REJSEGUIDE der skal op og ned af tasken mange gange, vil en garnhæftet bog være at foretrække. Skal der være ekstra info på omslaget eller skal den være en anelse mere eksklusiv, vil man vælge flapper på omslaget.

 

3) Ekstra blikfang: Hvis man vil noget ekstra med sin bog kan man gøre mange kreative ting som fx at give den  lak på en del af motivet på omslaget eller flapper på indvendige sider. Der kan også skabes sanselige indtryk som fx relieflak eller en cachering der er fløjlsagtig. Alt dette skal også tænkes med i bogdesignet.

 

Det korte af det lange er:

Det skal tænkes igennem hvilket udstyr man vælger til sin bog. Og jeg kan til enhver tid hjælpe med både at tænke kreativt og samtidig bevare en realistisk fornemmelse for, hvad der rent økonomisk er muligt indenfor det givne bogbudgets rammer. For man kan sagtens skabe en kreativ løsning selvom man ikke har et stort budget.

 

Samarbejdspartnere og leverandører

Min baggrund i forlagsverdenen har givet mig et bredt netværk af forfattere og illustratorer samt et godt og konstruktivt forhold til en række trykkerier.

 

Hvis jeg er i tvivl om noget, trækker jeg ofte på mine samarbejdspartnere i trykkeriverdenen - for det er dem som har lært mig dét jeg ved om papir, indbinding, økonomi - de er eksperterne.

 

Jeg bruger primært trykkerierne Aka-Print (Århus), Lasertryk (Århus) og ReklameTryk (Herning).

 

Læs hvad kunderne siger om Rydendahl Mediegrafisk.

 

"Samarbejdet med Karina Rydendahl omkring vores bog og cd Gi musikken videre har været unikt.

 

Hun har på smukkeste vis og meget professionelt udfoldet vores ønsker og tanker omkring layoutet og ramt den stemning vi gerne vil formidle videre fra musikken og gudstjenesterne i Brorsons kirke.

 

Hendes egne kreative idéer og egen interesse i at aflevere et gennemarbejdet og færdigt produkt gør at man som forfatter står med en udgivelse, der er endnu bedre og mere fuldendt end man kunne forestille sig fra start."

- Janne Mark om arbejdet med 'Gi musikken videre', 2011

 RYDENDAHL MEDIEGRAFISK | Egedal Centret 69, 3660 Stenløse | tlf 2840 6446 | mail karina@rydendahl.net